AI Marketing & Paid Social Praktikant
AI forandrer marketing hurtigere end de fleste kan følge med. Hos Dear Future er du med til at forme den forandring.
Som praktikant i vores Paid Social & Programmatic team arbejder du med betalt annoncering på Meta, Instagram, LinkedIn og DV360 for nogle af Danmarks og Nordens mest ambitiøse virksomheder. Du bruger AI som værktøj i hverdagen - fra dataanalyse til kreativ optimering - og får indsigt i, hvordan et AI-first konsulenthus faktisk arbejder.
Hos Dear Future vil du hurtigt opdage, at vi er en utraditionel arbejdsplads. Vi arbejder aktivt med livsglæde og det meningsfyldte arbejde, hvor to arbejdsdage sjældent er ens, og hvor din personlige udvikling og glæde spiller en central rolle.
Opgaver og arbejdsområder
Som praktikant i Paid Social & Programmatic teamet får du teknisk og praktisk indsigt i AI-drevet digital marketing, samt indgående kendskab til kanalerne. Du arbejder side om side med erfarne konsulenter inden for Paid Social og Programmatic. Arbejdsopgaverne vil typisk bestå af opsætning af kampagner, løbende optimering og performance-afrapportering med AI-understøttede værktøjer, herunder også dataanalyse og kreativ evaluering.
Du vil blive tildelt ansvar - vi stoler på, at du løser de opgaver du får, men også søger hjælp og sparring i teamet på lige fod med dine kolleger. Du får mulighed for at være med på kundecases, samt mulighed for at bidrage til strategi og rådgivning - ikke kun eksekvering.
Udover at få AI-drevet marketing ind under huden, får du også mulighed for at deltage i vores egne kurser og webinarer om alt fra AI-værktøjer til kampagneoptimering. Du bliver løbende uddannet og udfordret fagligt, både praktisk og teoretisk. Ikke mindst kommer du til at indgå i et stærkt socialt miljø og sætte dit eget præg på arbejdet, mens du lærer.
Vores forventninger til dig
Det er en stor fordel, hvis du har erfaring med sociale medier, men det er ikke et krav. Vigtigst er det, at du har lyst til at lære. Vi stiller høje krav til dig og håber, du vil gøre det samme til os.
Vi forventer ikke, at du ved det hele på forhånd, men at du går til opgaven med stor energi, gør dig umage og fokuserer på at udvikle dig i dit arbejde.
Du må gerne elske struktur, være detaljeorienteret og arbejde systematisk, da det er et stærkt ben i det grundlæggende kampagnearbejde. Derudover er det et kæmpe plus hvis du er kreativ, og hurtigt kan spotte hvad der virker/ikke virker rent kreativt på sociale medier.
Derudover forestiller vi os, at du:
Skriver fejlfrit dansk
Er i gang med en videregående uddannelse, f.eks. inden for markedsføring, digital teknologi, kommunikation eller lignende – studieretningen er ikke afgørende, så længe du har en stor interesse for netop de områder
Er initiativrig og byder ind med egne ideer og løsninger
Er selvstændig, ambitiøs og kvalitetsbevidst
Er en holdspiller, som trives i et stærkt socialt miljø
Har gode engelskkundskaber, da vi har flere medarbejdere fra andre dele af verden og internt kommunikerer mest på engelsk.
Hvad kan vi tilbyde?
Ud over et praktikophold på 30-37 timer pr. uge i minimum 12 uger i selskab med de bedste kollegaer, tilbyder vi:
Chancen for at lære fra de bedste i branchen i et erfarent team, der går forrest
Ansvar og indflydelse fra start
Fleksible arbejdstider, der tager hensyn til dit studie og privatliv
Godt arbejdsmiljø i en virksomhed med store ambitioner, en positiv atmosfære og mange sociale arrangementer
Work-life balance, da vi har et revolutionært syn på arbejde og har implementeret værktøjer, der øger vores effektivitet
Gratis frokost, kaffe og snacks
Attraktivt åbent kontormiljø på Islands Brygge
Hvem er Dear Future?
Dear Future er et prisvindende AI konsulenthus fyldt med datadrevne strateger og specialister, der skaber målbare resultater. Vi hjælper virksomheder med at udnytte deres fulde digitale potentiale, og arbejder med alt fra digital strategi, effektmåling, digital markedsføring, SEO, CRO til AI strategi og dataledelse, kurser, webinarer og workshops.
Samtidig er Dear Future en nytænkende virksomhed, der hele tiden udvikler sig og udfordrer måden at gøre tingene på for at blive den bedst mulige arbejdsplads. Vi tror på det meningsfyldte og værdiskabende arbejde, hvor glade medarbejdere og kunder er nøglen til succes. Det har blandt andet ført til en 4-dages arbejdsuge, som vi har opnået gennem bedre og mere effektive måder at arbejde på. Derudover er vi af Great Place to Work kåret til Danmarks Bedste Arbejdsplads - og 5. bedste i Europa.
Vil du være vores nye kollega?
Send os dit CV og ansøgning. Vi opfordrer dig til at ansøge snarest muligt, da vi løbende kalder ind til samtaler og afslutter processen, når den rette kandidat er fundet.
Vi ser frem til at høre fra dig!
- Team
- Paid Social & DV
- Role
- Intern
- Locations
- Islands brygge
- Employment type
- Internship
Islands brygge
Working with us
-
Personal & Professional Development
In addition to your personal development plan, we are committed to supporting both your personal and professional growth through a range of learning and development opportunities.
-
Fridays Off
As a full-time employee you have Friday off most weeks. We are proud pioneers of the 4-day work week initiative, and have been in the game since 2017.
-
Great Lunch & Healthy Snacks
Our canteen offers delicious lunch all days of the working week, and our office always prepare healthy fruits and snacks for the afternoon.
-
Social Activities
We have Thursday breakfasts and Thursday bars (our weekend starts Friday!), summer and Christmas parties, family events, client parties and much more.
-
Fantastic Colleagues
Everyone working at Dear Future is handpicked from our team of hiring managers, who's main objective is to hire skilled and helpful colleagues. We recognize that each employee contributes to our culture of joy, trust and curiosity.
-
Central Location & Beautiful Office
Our office is located 10 min. walk from Islands Brygge Metro Station and 5 min. walk from Islands Brygge. We have an open office which encourages focus time as well as collaboration.
Our Workplace & Culture
We were awarded Great Place to Work 2019.
We work 4 days a week which is both demanding and bold.
We love innovation and we insist on using the latest technology to our advantage.
Our vision is to improve the quality of life as much as possible.
Our mission is to create value, and we do it through the latest technology and continuous skill development of intelligent people.
About Dear Future
Still want to know more about us? Go back to our website